Om os

You are here:

Botilbuddet LØFT – paragraf 107

Botilbud under paragraf 107 for psykisk sårbare unge og voksne, samt voksne med autisme

LØFT er et nyoprettet botilbud under paragraf 107 med plads til 6 unge og voksne mellem 18 – 30 år med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. LØFT holder til i Humlebæk i Nordsjælland. Vores botilbud tager imod unge fra hele landet.

Et ophold i vores Botilbud vil altid være individuelt, men overordnet set er formålet:

At afklare den unges fremadrettede støttebehov.

At udvikle den unges kompetencer med henblik på at flytte i egen bolig – med eller uden støtte.

2022-001
bg-grey

LØFT tilbyder et omfattende socialpædagogisk behandlingsforløb i døgnregi, hvor formålet er at stabilisere og selvstændiggøre de unge i forhold til eget liv og fremtiden med fokus på:

Botræning

at blive etableret i egen bolig.

Netværk

at fastholde og/eller etablere gode og stabile relationer.

Job og uddannelse

opstart af, eller fastholde en uddannelsesplan/job.

Målgruppen er unge mennesker i aldersgruppen 18 – 30 der er psykisk sårbare og/eller har sociale udfordringer. Målgruppen omfatter ikke unge og voksne med misbrug, kriminel- og/eller udadreagerende adfærd.

Vi anvender den løsningsfokuserede metode (LØFT), som et grundlæggende fundament for vores pædagogiske arbejde.

Alle borgere og evt. netværk deltager hver 14. dag i løsningsfokuserede samtaler. Under samtalen anvendes en struktureret, søjlebaseret samtaleteknik samt en skala fra 1-10 til løbende effektmåling af borgerens udvikling og vores indsats.

Vi udarbejder statusrapporter minimum 2 gange om året i et tæt samarbejde med den eller dem det vedrører, hvor udgangspunktet også er LØFT. Hvert mål fra handleplanen tydeliggøres i statusrapporten, hvorefter den pædagogiske indsats beskrives med udgangspunkt i det, der fungerer og hvad vi skal se mere af. Hvert mål bliver skaleret fra 1-10 for henholdsvis den unge og LØFT.

Har du yderligere spørgsmål til vores botilbud, er du meget velkommen til at skrive til os på sos@sos-familieteam.dk, eller ringe til Lise Møller på telefon 61 75 15 20, til en uforpligtende snak om muligheder, pædagogik, værdigrundlag, eller andre praktiske forhold.